Ø’s reaktion på budgetforlig

Vi er ikke med i budgetforliget for 2026.

Helge Bo Jensen udtaler:

– Vi glæder os over at alle de værste nedskæringer i budgetkataloget er taget af bordet. Fx. forslagene om at skære yderligere i borgerservices åbningstid, færre pædagoger i SFO, tvungne skærmbesøg i hjemmeplejen og forslaget om at nedlægge dagplejens gæstehus. Man skulle næsten tro at Enhedslisten havde været med til forhandlingerne – forklaringen er nok snarere at vi nærmer os kommunalvalget.
– Der er ikke meget indhold i budgetforliget. Det løser så heller ikke nogen af de store problemer kommunen står overfor. Hverken omkring den voldsomme byudvikling eller de store problemer vi har på velfærdsområderne. Fx. de ansattes arbejdsmiljø eller de store trivselsproblemer på skolerne.
– Teksten i aftalen er et direkte skønmaleri. Når der tales om at forliget “giver det specialiserede socialområde, specialundervisningen på skolerne og ældreområdet et markant budgetløft”, så er det direkte manipulerende. Der er i virkeligheden tale om, at den nuværende indsats i bedste fald fortsættes som hidtil. Der bruges ikke een eneste krone mere pr. elev eller ældre end der gøres nu.

med venlig hilsen
Helge Bo Jensen, Enhedslisten