valg

Lyt til elever og forældre – gør skoledagene kortere

Siden skoledagene blev gjort længere for tre år siden, er utilfredsheden blandt elever og forældre vokset. Den enkelte elev har med op til 35 timers skoleuge fået mindre frihed og færre muligheder for valg af fritidsaktiviteter. Derfor er det heller ikke underligt, at mere end 8 ud af 10 elever i dag finder skoledagene for lange. Frustrationerne blandt eleverne har bredt sig til stadig flere forældre, der kan se deres børn blive ramt af skoletræthed samtidig med, at kvaliteten er blevet dårligere i takt med, at lærerne har fået mindre forberedelsestid.

Emneord:

Kæmpe fremgang til Enhedslisten

Det blev et fantastisk valg for Enhedslisten i Albertslund. Med 15,1% af stemmerne - en fremgang på 8,2% - kan vi nu kalde os det næststørste parti. Vi har øget vores mandattal fra 1 til 3 og Helge Bo Jensen får nu selskab af Lene Rygaard Jessen og Bodil Marie Garde i kommunalbestyrelsen. Det giver styrke til, at vi nu kan gå endnu mere i offensiven for at bringe miljøet og den sociale velfærd på dagsordenen. Vi vil gøre vort yderste for at leve op til vores mange vælgeres forventninger. Af hjertet tak til de 2079 albertslundere der viste Enhedslisten tillid på valgdagen.

Emneord: