Pernille Skipper besøger Vridsløse Fængsel

Pressemeddelelse
Albertslund den 22. februar 2016

Vridsløse Statsfængsel får besøg.

Pernille Skipper fra Enhedslistens folketingsgruppe besøger i dag Statsfængslet i Vridsløse for at se hvad der sker med de flygtninge der er anbragt der uden dom.
Ifølge fængselsforsorgen er der for tiden anbragt 80 flygtninge uden dom i det gamle fængsel og det har været meget svært at fremskaffe oplysninger om disse mennesker, hvorfor de er fængslet uden dom og hvor længe de skal være i fængslet.
Enhedslisten har flere gange forsøgt at få borgmesteren til at opklare hvad der sker bag de tykke mure, men det er ikke lykkedes at få nogen svar. Vi håber med dette initiativ at få svar på nogen af vores spørgsmål.
Det var ellers planen at Albertslund Kommune skulle overtage bygningerne i det gamle fængsel i år, når de sidste fanger var flyttet til mere moderne faciliteter. Men sådan er det ikke gået, meldingen til kommunen er at overdragelsen er udsat på ubestemt tid.
Enhedslisten mener ikke at nogen mennesker skal anbringes i fængsel uden dom, og regeringen har blæst problemet med flygtninge helt ud af proportioner.
Læs mere om Enhedslistens flygtningepolitik her: https://enhedslisten.dk/det-mener-vi-om-flygtningepolitik
Pernille besøger fængslet mellem kl 9 og kl 11
Kontakt Bodil Garde tlf. +45 26 24 46 48
Pernille Skipper tilf: +45 33 37 50 09

Med venlig hilsen
Enhedslistens for Albertslund, Glostrup og Vallensbæk.