S svigter to-sprogede børn og unge

Besynderlig afvisning af gratis forsøg med modersmålsundervisning.
På det månedlige kommunalbestyrelsesmøde valgte S, sammen med de øvrige borgerlige partier, at man ikke vil give plads til et "gratis" tilbud om forsøg med modersmålsundervisning af to-sprogede børn fra arabisk og tyrkisk-talende lande i Albertslund.
Det er ellers S i folketinget, som har igangsat forsøget, og skønt en, formodentlig kostbar, konsulentrapport KLART anbefaler Albertslund Kommune, at gøre forsøg med modersmålsundervisning, valgte S muligheden fra, på borgernes vegne. Tankevækkende! Man vedtager noget i folketinget, men modarbejder det lokalt, og det falder til jorden. (Og hvad skal vi så med konsulentrapporter?) KB medlemmer af Socialdemokratiet i Albertslund ønsker ikke at give de to-sprogede børn og unge en fair chance for at få et sprog, der i sidste ende kan vise sig, at være udslagsgivende i forhold til at få en uddannelse.
Havde de samme børn fx engelsk eller fransk oprindelse, så havde de modtaget modersmålsundervisning automatisk. For man véd det virker. Men åbenbart kun på visse sprog! Lene Rygaard Jessen (sendt til Albertslund Posten 16/3-2013) 

Emneord: