Videre til indhold
Mine værktøjer
Sektion
Du er her: Forside » Albertslund » Ingen ro i kommunalbestyrelsen

Ingen ro i kommunalbestyrelsen

Document Actions
Ø mistede et af to mandater i Albertslund, men tavsheden får ikke lov at sænke sig over kommunalbestyrelsen.

Ved kommunalvalget i Albertslund havde Enhedslisten en lille tilbagegang fra 8 til 7 procent, der desværre førte til, at vi tabte et af vores to mandater.

I en reaktion på valgresultatet kommer Dansk Folkepartis Henrik Soloy med følgende interessante udtalelse til AP: ”Enhedslisten har mistet et mandat, og det kan forhåbentlig bidrage til mere ro.”

Soloys udtalelse er en indrømmelse af, at uden Enhedslistens tilstedeværelse ville gravens ro sænke sig over kommunalbestyrelsen (KB), der ville blive indhyllet i en ren konsensuspolitik mellem partierne fra SF til DF. Sammen ville de kunne hygge sig med budgetnedskæringer uden en irriterende vagthund til at ødelægge den dårlige stemning.

For Enhedslisten tør, hvor andre tier. Vi holder ikke kæft over for urimeligheder, og vi har højere ambitioner end bare at administrere regeringens ødelæggelse af den kommunale velfærd.

Men DF og de øvrige partier glæder sig for tidligt, hvis de tror, at tavsheden vil sænke sig over KB nu, hvor Enhedslisten er reduceret fra 2 til 1.

For godt nok er det ærgerligt, at der nu kun er én stemme i KB til at tale mod forringelser af børns og ældres hverdag - men vi er der stadig.

Og Enhedslisten har fortsat rigtig mange vælgere i Albertslund og et stærkt og aktivt bagland. Vi vil fortsat være partiet, der giver utilfredse forældregrupper en stemme i kommunalbestyrelsen, og vi vil kæmpe for at forbedre forholdene for børn, ældre og socialt udsatte.

Vi vil fortsætte vores konstruktive og visionære politik og regner med, også i den kommende valgperiode, at komme med flere selvstændige initiativer end de øvrige partier tilsammen.

Vi er nemlig aktive hele tiden og ikke kun, når der er valgkamp hvert 4. år.

Derfor en opfordring til at kontakte Enhedslisten, hvis der er noget, du synes, der skal sættes lys på.

Hvis du som ansat i kommunen oplever ringe arbejdsvilkår, så giv os et praj.

Hvis du har forslag til initiativer på miljøområdet, så kom til os.

Hvis du som gammel, handicappet, pårørende, ledig eller forælder oplever uacceptable forhold, så giv os besked.

Vi er der for jer – også de næste 4 år.

Jeppe Milthers, Enhedslisten

Oprettet af jeppe
Sidst opdateret 23-11-2009 21:46
Aktiviteter
Medlemsmøde
Birkelundgård,
24-03-2010
Medlemsmøde i Høje-Taastrup
Ole, Røjlehaven 41,
06-04-2010
Generalforsamling
Birkelundgård, Damgårdsvej 125, Albertslund,
14-04-2010
Medlemsblad

EL-Albertslund udgiver bladet På Tværs.

Februar 2010

Januar 2010

Tidligere numre

Hent soldaterne hjem!

Skriv under her

 
 

Denne webside anvender de åbne standarder xhtml og css og er baseret på fri software, nemlig content management systemet Plone.